Parkér med ro i maven
PARGO – Parkér godt

Politiet kan nu scanne handicapparkeringskort i forruden

Rigspolitiet tog værktøjet i brug 16. september. Kortet hører til en person, og bruger en anden det, kan sagen falde under straffeloven.

Skrevet af Michael Wong
Blåt handicapparkeringsskilt med kørestolssymbol i et galvaniseret skiltestativ på et fortov.

Et handicapparkeringskort er personligt. Det må kun bruges, når indehaveren selv er med, og siden 16. september 2026 har politiet kunnet kontrollere det på stedet: et digitalt værktøj scanner kortet gennem forruden og viser, om det er gyldigt.

For dig med et gyldigt kort ændrer det ingen regler. Kortet skal stadig ligge synligt i forruden, og skiltningen på pladsen gælder som før. Det nye er, hvor hurtigt en betjent kan afgøre, om et kort er ægte, udløbet eller udstedt til en anden.

Kortet hører til en person, ikke til bilen

Rigspolitiet har udviklet værktøjet sammen med Danske Handicaporganisationer, paraplyorganisationen for landets handicapforeninger. Rigspolitichef Lasse Boje, som står i spidsen for den myndighed, der har bygget det, siger, at betjentene allerede nu hurtigt kan tjekke gyldigheden af kortene.

Selve kortet er knyttet til personen og kan derfor bruges i flere forskellige biler. Det er gyldigt i op til 10 år og skal ligge synligt i forruden, så symbolet og oplysningerne kan læses udefra. Derfor kan et kort godt være ægte og alligevel blive brugt forkert: ligger det i ruden, mens indehaveren er et helt andet sted, er betingelsen for at bruge det ikke opfyldt. Et kort kan også være udløbet eller meldt stjålet, uden at det er til at se på afstand.

Justitsministeriet har samtidig gjort rede for, hvad misbrug kan føre til. Bruger man et ægte kort, der er udstedt til en anden person, kan forholdet være omfattet af straffelovens § 174. Er kortet forfalsket, gælder reglerne om dokumentfalsk i §§ 171-172 i stedet. Er det stjålet, kan der være tale om tyveri efter § 276. Ministeriet skriver i alle tre tilfælde "efter omstændighederne", altså at det afhænger af den konkrete sag.

For en bilist med et gyldigt kort er pointen mere jordnær. Kontrollen retter sig ikke mod dig, men den gør det lettere at opdage de tilfælde, hvor kortet bruges uden sin indehaver. Ligger det i ruden, mens den, det er udstedt til, ikke er med i bilen, er det ikke længere noget, der let går ubemærket hen.

Hvad der stadig gælder på pladsen

Scanningen handler om kortet. Den siger ikke noget om, hvilke vilkår der gælder på den enkelte plads, og de vilkår er ikke ens over hele landet.

Kortet giver adgang til de pladser, der er skiltet med kørestolssymbol. Hvad der derudover gælder, afhænger af, om pladsen er offentlig eller privat. På offentlig vej kan lokale regler og undertavler sætte grænser for, hvor længe en bil må holde. På en privat plads er det ejerens vilkår, der gælder, og de kan kræve betaling, registrering i en app eller en bestemt tidsgrænse, også når kortet er gyldigt. Forskellen på offentlig og privat parkering betyder her, at et gyldigt kort i forruden ikke i sig selv dokumenterer, at parkeringen følger vilkårene på stedet. Er de ikke fulgt på en privat plads, er det ejerens selskab, der opkræver et kontrolgebyr, og den sag ligger uden for politiets kontrol af kortet.

Justitsministeriet forventer, at værktøjet inden årets udgang også kan vise, om et kort er meldt stjålet, og hente oplysninger om den, kortet er udstedt til.


Kilder:

  • Justitsministeriet, "Med nyt værktøj kan politiet afsløre snyd med parkeringskort til mennesker med handicap", 16. september 2026 (link).
  • TV 2, "Politiet får nyt våben i kampen mod svindel med handicapparkering", 16. september 2026 (link).
  • Danske Handicaporganisationer, "Om Handicapparkeringskort" (link).