Handicapparkering: hvad er reglerne for parkering med handicapkort?
Handicapkortet giver lov til at holde på handicap-parkeringspladser, lempelser på offentlig tidsbegrænset parkering og i nogle kommuner fritagelse fra betaling af parkering.
For personer med handicapkort gælder særlige lempelser på tidsbegrænsede offentlige parkeringspladser. Hvis der er en tidsbegrænsning på 15 eller 30 minutters parkering, må du med et handicapkort parkere i op til en time, og hvis tidsbegrænsningen er på 1 time eller mere, må du parkere uden tidsbegrænsning. Kortet gælder i hele landet. Det fritager dig dog ikke for et standsningsforbud, og om parkeringen er gratis, bestemmer kommunen.
Reglerne står i bekendtgørelsen om parkeringskort for personer med handicap, som trådte i kraft 1. februar 2024. Har du fået dit handicapkort før da, gælder det stadig.
Hvad kortet giver dig lov til, og hvad det ikke ændrer
1. Se, hvad skiltet tillader, og find din tid i tabellen
Hvor længe du må holde, afhænger af, hvad skiltet tillader uden kort:
| Skiltet tillader | Med handicapkort må du holde |
|---|---|
| Kun af- og pålæsning, parkering forbudt, eller gågade med ærindekørsel | Op til 15 minutter |
| 15 eller 30 minutters parkering | Op til 1 time |
| 1 times parkering eller mere | Uden tidsgrænse |
Ovenstående gælder kun for offentlige parkeringspladser, så hvis du skal parkere på en handicap-parkeringsplads, gælder tidsgrænsen på skiltet ved pladsen stadig.
2. Stil stadig p-skiven, hvor den kræves
Handicapkortet fjerner ikke kravet om p-skive, når du bruger de 15 minutter eller den ene time. Kræver skiltet p-skive, skal den stå i forruden og være stillet rigtigt, ved siden af kortet.
3. Vær opmærksom på standsningsforbud
Et standsningsforbud gælder også med handicapkort. Ved det runde skilt med rødt kryds må du heller ikke holde for at sætte en passager af, medmindre en undertavle tillader ud- og indstigning.
4. Læg kortet synligt, og brug det kun, når bilen kører dig
Kortet skal ligge inden for forruden med forsiden synlig, så det kan kontrolleres. Det må kun bruges, når bilen kører dig, og du må ikke låne det ud. Hvis en pårørende låner bilen til sit eget ærinde, må kortet altså ikke ligge i ruden, og den pårørende skal parkere efter de almindelige offentlige regler.
5. Hold dig fra pladser, der er reserveret til en bestemt bil
En handicapplads er enten skiltet med et P og en undertavle med kørestolssymbol eller med kørestolssymbolet malet i båsen. Her må kun biler med handicapkort holde.
Står der en nummerplade på undertavlen, har kommunen reserveret pladsen til netop den bil, og den plads må du ikke bruge, selvom du har kort. At holde på en handicapplads uden kort eller på en plads, der er reserveret til en anden bil, koster en p-afgift på 1.020 kr., det dobbelte af den almindelige afgift på 510 kr.
Kommunen reserverer kun en plads til en bestemt bil, når der er særligt tungtvejende grunde til det. Hvis du selv har brug for en fast plads ved din bolig, så kan du søge om det hos kommunen. Københavns Kommune har f.eks. et specifikt ansøgningsskema til en handicapplads med nummerpladetavle.
6. Kort fra et andet land
Et handicapkort fra et andet EU-land gælder på samme måde i Danmark. Det gør et kort fra et land uden for EU også, hvis det har det internationale kørestolssymbol. Bor du i Danmark, må du ikke bruge et udenlandsk kort i en bil, der er indregistreret her.
Er det gratis at parkere med handicapkort?
Det afhænger af kommunen. Kortet giver mere tid, ikke gratis parkering, og hver kommune beslutter selv, om du skal betale på kommunens betalingspladser, når du har handicapkort.
I København skal du ikke betale på kommunens pladser, når kortet ligger synligt i bilen. Det er Københavns Kommunes eget valg, og det kan ændres politisk. Læs mere i vores guide til handicapparkering i København. I andre kommuner skal du tjekke kommunens egne regler.
På private p-pladser gælder p-selskabets vilkår på skiltet, også med handicapkort. Kortet fritager dig ikke automatisk for at betale eller registrere bilen. Læs mere her om, hvordan private p-pladser adskiller sig fra offentlige.
Hvem kan få et handicapkort, og hvordan søger du?
Du kan få et handicapkort, hvis du:
- opfylder betingelserne for støtte til køb af bil efter serviceloven
- er godkendt til individuel handicapkørsel
- har stærkt reduceret gangdistance, varig nedsat funktionsevne eller lignende helbredsforhold, som i væsentlig grad gør det svært at færdes, at få eller beholde et arbejde eller at gennemføre en uddannelse
Du søger om handicapkort hos Danske Handicaporganisationers Brugerservice, som behandler ansøgningerne og udsteder kortene. Ansøgningsskemaet får du samme sted, og du skal sende et portrætfoto i 35 x 45 mm med. Søger du på grund af dit helbred (det sidste punkt ovenfor), skal en læge udfylde en erklæring på skemaet.
Kortet koster 425 kr. og gælder i 10 år, eller kortere, hvis dit helbred ventes at ændre sig. En fornyelse koster 250 kr. Får du afslag, kan du klage til Vejdirektoratet inden for 4 uger.
Kilder:
- Bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap og institutionskort (BEK nr. 99 af 30. januar 2024), §§ 2–6 og 13–20 (link).
- Færdselsloven (LBK nr. 118 af 12. januar 2026), § 92, stk. 3, og § 121, stk. 5 (link).
- Bekendtgørelse om vejafmærkning (BEK nr. 425 af 13. april 2023), § 27 (E 33 med undertavle E 23) og V 23 Invalidesymbol (link).
- Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning (BEK nr. 426 af 13. april 2023), § 103, stk. 3, om undertavlen "Ud- og indstigning tilladt" (link).
- Københavns Kommune, svar af 4. februar 2025 om handicapparkering (link).
- Københavns Kommune, ansøgningsskema til handicapplads med nummerpladetavle, 2025 (link).